Du mødes af Vibeke lige præcis hvor du er, og som du er. Vibekes unikke egenskaber er, at hun giver dig det, som du har brug for – om det er en udfordring, et kærligt skub eller støttende, bekræftende og ufordømmende ord.


Vibeke er nysgerrig af natur og tager ikke ting for givet. Det som er uklart, formår hun at stille spørgsmål til, så hun og du forstår meningen med det, som bliver sagt. Hun er vedholdende og ikke bange for at udfordre dig, og alt det med en dyb respekt for dig, og hvad der gavner dig bedst.

Vibeke har en høj grad af både personlig og faglig integritet. Hun smitter med hendes begejstring og hendes tillid til, at alle mennesker har det der skal til, for at de kan skabe sig det liv, som de drømmer om.


Vibeke er autentisk og nærværende. Hun motiveres af at tage lederskab i sit eget liv og inspireres af at blive ved med at udvikle sig. Hun tør træde ud af sin komfortzone fordi hun ved, at det er her al forandring starter.

Tillid & udvikling


“Tak for tilliden, støtten og pladsen til udvikling. Vores sessioner er fantastiske, og jeg ser altid frem mod næste gang.”



Tina

Nordsjælland

2005

2012

2016

2020

A.P. Moller-Maersk

Training Coordinator, HR & Organizational Development, Maersk Oil.


Personlig Assistent for CFO, Maersk Tankers


DHI

Personlig Assistent for CEO hos DHI.

Betroet medarbejder og aktiv i alle aspekter af direktionens arbejde. Bestyrelsessekretær for DHI's hovedbestyrelse.

Rambøll

Personlig Assistent for Managing Director hos Ramboll Water.

Betroet medarbejder og del af ledelsesteamet i Ramboll Water. Bestyrelsessekretær for Ramboll Water og en række datterselskaber.

Life & Business Coach

Certificeret coach fra Mindjuice Academy.

Anerkendt uddannelsessted med højeste ICF ACTP akkreditering.

Vibekes historie

Da jeg stod som nyudklækket coach i foråret 2020, stod jeg stærkere end nogensinde før. Den transformation jeg gik igennem, gør at jeg i dag hviler i mig selv, stoler på mig selv, og jeg lytter til, hvad jeg vil.


Men sådan har det ikke altid været, så lad mig kaste lys over hvem jeg også er. Af natur er jeg nysgerrig, og det er den nysgerrighed, der også har bragt mig vidt omkring. Jeg har studeret som helt ung i Schweiz og har efterfølgende boet og arbejdet bl.a. i Tyskland. Så sent som i juni 2021 vendte jeg igen hjem til Danmark efter en tre-årig periode i Lübeck i Tyskland, og i dag bor jeg i Kolding med min mand. 


At leve i Danmark kan noget på så mange måder, og det er hér, at jeg har formet mit liv efter de normer og forventninger, som jeg stillede til mig selv og blev mødt af i samfundet. Mit liv udfoldede sig på en pæn, ordentlig og forudsigelig måde. Jeg gjorde det, som jeg var overbevist om forventedes af mig og ville gøre mig glad og lykkelig. Jeg havde et spændende job, materiel tryghed, mand og hest. Alt var godt og trygt, fortalte jeg mig selv. Min hverdag forløb efter et fast skema, og ofte slap døgnets 24 timer hurtigt op. Som årene gik, fik jeg masser af værdifuld erhvervserfaring fra internationale virksomheder i Danmark, hvor jeg arbejdede i forskellige roller fra gulv til direktion. Det har givet mig en bred forståelse for de dynamikker og udfordringerne, som virksomheder internt udfordres af i dag.


I 2018 fik jeg så muligheden for at hoppe af hamsterhjulet og flytte med min mand til Tyskland. Med min nye identitet som hjemmegående "Hausfrau" fik jeg tid til at slappe af og tage den med ro. Der forventedes ikke længere en hel masse af mig. Men det var svæft at nyde min nye tilværelse for lige så stille fyldtes jeg med tvivl og usikkerhed. Jeg kunne ikke mærke mig selv, hvem jeg var, og hvad jeg egentlig oprigtigt gerne ville med mit liv.  Jeg fortalte mig selv igen og igen, at jeg burde være taknemmlig og tilfreds, og at jeg havde friheden til at gøre lige det, jeg gerne ville. Men hvorfor var jeg så ikke mere glad?


“Jeg blev bevidst om, hvordan jeg hele tiden lagde ansvaret for mit liv, min tilfredshed, min glæde over på andre”

Det var først da jeg startede på uddannelsen til coach, at jeg kom til stede overfor de kræfter og overbevisninger, der havde fat i mig, og hvor mange resourcer jeg brugte på at undertrykke, navigere, og kontrollere. Jeg blev bevidst om, hvordan jeg hele tiden lagde ansvaret for mit liv, min tilfredshed, min glæde over på andre. Jeg lyttede efter, hvad andre sagde og agerede derefter. Jeg mærkede ikke selv, hvad jeg ville, men stolede mere på, hvad andre fortalte mig. Jeg lærte også min frygt at kende. Den frygt, der gang på gang havde holdt mig tilbage, den frygt jeg troede var fornuft, intuition, mavefornemmelse - kært barn, mange navne.


Min frygt manifisterer sig ofte, når jeg bevæger mig ud af min comfortzone og væk fra det, jeg kender. I dag tager jeg frygten med mig, som en god ven. Jeg ved, at når den følelse drøner igennem mig, så er det et godt tegn - et tegn på at jeg er på vej - at det her er vigtigt for mig, og jeg lader mig ikke længere stoppe eller styre af den.


Jeg har fået værktøjer og indsigt til at takle de udfordringer, jeg møder hver dag. Jeg ved, at den rejse jeg er begyndt på, og som jeg kalder min "indre camino", den vil fortsætte resten af livet. Jeg tager et lille skridt af gangen og elsker at se, hvordan jeg hele tiden kommer til stede overfor nye sider af mig og nye måder at omfavne mit liv på. Jeg føler mig elsket, glad og er trådt ind i mit liv med fornyet kraft og power.


Mit vendepunkt blev den dag i foråret 2020, hvor jeg som nyudklækket coach mærkede effekten og den drivkraft, som coaching havde givet mig. Jeg turde stå i mig selv, jeg turde træde ind i livet med en fornyet tillid og sårbarhed. I dag hviler jeg i mig selv, og jeg mærker en indre ro og frihed. En frihed for alle tankerne, frihed til at gå efter det jeg vil, frihed til at turde stå op for mig selv og det jeg tror på.

Mine personlige værdier er integritet, frihed, nærvær og autenticitet og i mit hjerte bor mod, sårbarhed, styrke og accept. Jeg tror på, at ved at tage personligt lederskab og kommunikere kraftfuldt har vi mennesker de fundamentale kompetencer, der skal til for at leve et liv i balance og accept. Jeg tror også på, at vi kan fare vild i livet og ved at blive nærværrende overfor dette, kan vi opnå nye indsigter, opdage nye muligheder og skabe afsæt for handling, udvikling og større bevidsthed.


Hvis du er nysgerrig for at høre mere, så kontakt mig og få en uforpligtende snak – måske er coaching lige præcis det værktøj, der mangler i din værktøjskasse.

Sammen med Rikke Sørensen Rye har Vibeke Krarup-Jensen Krarup & Rye.

 

Vi tror på, at ved at tage personligt lederskab og kommunikere kraftfuldt har vi mennesker de fundamentale kompetencer, der skal til for at leve et liv i balance og realisere vores drømme og mål.

 

Det er naturligt, at vi fra tid til anden farer vildt i livet. Ved at blive nærværende overfor dette, har vi muligheden for at gøre noget ved det. Via coaching eller ved at deltage på vores workshops kan du få ny viden og værktøjer, der kan hjælpe dig til at opdage nye muligheder og ressourcer i dig, som alt sammen kan skabe afsæt for den handling, udvikling og bevidsthed, der skal til for at få dig tilbage på rette kurs.

 

Vi motiveres af at tage lederskab i vores eget liv, og inspireres af at blive ved med at udvikle os og hjælpe andre med at finde og påbegynde deres indre "Camino". Vi har prøvet det selv – og udfordrer og udvikler os stadig – og derfor ved vi, hvilken magi og resultater vi kan opnå ved hjælp af coaching, sparring og inspiration.


Er vejen dertil ligetil? Nej ikke altid – men ved at have os med på sidelinien, så bliver den lettere at gå. Vi hjælper dig med at få øje på dine talenter, også de skjulte, og støtter dig, når du for en kort stund farer vild.


Vores metoder er funderet i praktisk erfaring og teori, og vi arbejder ud fra et holistisk mindset.

Be you


"The only person you are destined to become is the person you decide to be”



Ralp Waldo Emerson

- Poet & philosopher

Vi skubber dig ikke bare ud på dybt vand, vi sørger for, at du har redskaberne, så du kan komme trygt i land