Når du møder Rikke, mærker du med det samme hendes åbenhed, og hendes oprigtige ønske om at gøre en forskel for dig. Rikke ser dig, for den du er, hun er ufordømmende, nærværende og udstråler en ro, som opleves utrolig tillidsvækkende.
Rikke brænder for at inspirere og se mennesker vokse og stå stærkt i sig selv. Hendes passion og drivkraft er at hjælpe mennesker med at frigøre det potentiale, som de allerede har. At skabe en bevidsthed om deres egne styrker og ressourcer, så de får kompetencen til at kunne tage ansvar og frigøre sig fra deres autopilot og tage styringen selv.
Rikke ved, at små skridt skaber store resultater, og hun hjælper dig med at finde de skridt, som er rigtige og overskuelige for dig, så du bliver mere fri, som den du er – både privat og på arbejde.
Rikke er ”Walk the talk” typen. De metoder hun bruger på dig, bruger hun også på sig selv. Det gør dit møde med Rikke utrolig autentisk, for de resultater hun omtaler, er nogle, som hun selv har opnået eller opnået sammen med andre.
Støtte & tryghed
“Du møder mig på en ufordømmende og åben måde og støtter mig positivt og kærligt til at finde ind til kernen i mig”
Anne
Nordjylland
Telenor Danmark (Sonofon)
Supply Chain Manager
Ansvarlig for indkøbsprocesser, logistik og forsyning.
Som leder var mit fokus på at styrke motivation og udvikling i mit team
Logistics- & Projectcoordinator
KMD
Head of Section, Senior Project Manager
Sørgede som leder og projektleder sammen med mine kollegaer at stå for altid høj kvalitet og punktlig levering af komplekse it-løsninger
Percepti Global
Senior Consultant
Identifcerede gaps, understøttede adfærdsændring, trænede og udviklede ledere og teams til større performance, tilfredshed og excellente resultater
Life & Business Coach
Certificeret coach fra Mindjuice Academy.
Anerkendt uddannelsessted med højeste ICF ACTP akkreditering.
Jeg bor i Holbæk med min mand og vores to teenagere. Jeg har mere end 25 års erhvervserfaring fra to store it- og televirksomheder i Danmark, hvor jeg har arbejdet som leder og projektleder.
Omdrejningspunktet for min drivkraft og min passion er mennesker og min nysgerrighed på, hvordan vi udløser det potentiale, som vi alle har. Hvordan vi bliver bevidste om vores egne styrker og ressourcer og hvordan vi bedst bringer dem i spil.
Inden jeg stiftede bekendtskab med coaching, levede jeg et liv, som jeg var glad for, og var egentlig ikke utilfreds, men omvendt brændte jeg heller ikke igennem. Jeg syntes selv, at jeg var god til at kommunikere og blev derfor frustreret, når jeg mødte modstand eller misforståelser både privat og på arbejde.
“Jeg ved, at når jeg bliver utilfreds, så har jeg et valg, og gevinsten ved at undersøge de valg er, at jeg bevidst kan handle på dem eller lade være”
Med coaching er jeg nu i stand til at kunne omsætte den viden jeg har (og havde) til reelle handlinger. Jeg fandt ud af, hvilke vaner og mønstre, der spændte ben og afholdt mig fra at leve det liv, som giver mening for mig. Og det gav mig modet til at træde ud af min tryghedszone og gøre det, som jeg ofte undlod at gøre.
Jeg ved nu, at når jeg møder modstand inde i mig selv, så er det et tegn på, at jeg enten ikke gør det, som er vigtigt for mig eller fordi, at jeg er på vej ud af min tryghedszone.
Min gevinst ved at turde gå ud af min tryghedszone er, at jeg står ved mig selv, er autentisk og generelt lever et liv, hvor jeg er oprigtigt tilfreds. Jeg ved, at når jeg bliver utilfreds, så har jeg et valg, og gevinsten ved at undersøge de valg er, at jeg bevidst kan handle på dem eller lade være.
Jeg har sat mig selv i førersædet – og når jeg er på vej til at gøre som ”jeg plejer”, så trækker jeg på mine nye erfaringer, som tydeligt beviser, at jeg opnår så meget mere ved at turde handle end være passiv.
Med coaching føler jeg mig fri og ressourcefuld – fri til at tage bevidste valg, fri til at se om det, der holder mig tilbage, er en reel forhindring eller blot mine gamle vaner og overbevisninger, der styrer mig. Før havde jeg kun indsigt og vilje – nu har jeg fået kompetencen til at kunne omsætte det til handling.
Hvis du er nysgerrig for at høre mere, så kontakt mig og få en uforpligtende snak – måske er coaching lige præcis det værktøj, der mangler i din værktøjskasse.
Vi tror på, at ved at tage personligt lederskab og kommunikere kraftfuldt har vi mennesker de fundamentale kompetencer, der skal til for at leve et liv i balance og realisere vores drømme og mål.
Det er naturligt, at vi fra tid til anden farer vildt i livet. Ved at blive nærværende overfor dette, har du muligheden for at gøre noget ved det. Via coaching eller ved at deltage på nogle af vores workshops kan du få ny viden og værktøjer, der kan hjælpe dig til at opdage nye muligheder og ressourcer i dig, som alt sammen kan skabe afsæt for den handling, udvikling og bevidsthed, der skal til for at få dig tilbage på rette kurs.
Vi motiveres af at tage lederskab i vores eget liv, og inspireres af at blive ved med at udvikle os og hjælpe andre med at finde og påbegynde deres indre "Camino". Vi har prøvet det selv – og udfordrer og udvikler os stadig – og derfor ved vi, hvilken magi og resultater vi kan opnå ved hjælp af coaching, sparring og inspiration.
Er vejen dertil ligetil? Nej ikke altid – men ved at have os med på sidelinien, så bliver den lettere at gå. Vi hjælper dig med at få øje på dine talenter, også de skjulte, og støtter dig, når du for en kort stund farer vild.
Vores metoder er funderet i praktisk erfaring og teori, og vi arbejder ud fra et holistisk mindset.
Be you
"The only person you are destined to become is the person you decide to be”
Ralp Waldo Emerson
- Poet & philosopher